FAQ – oftest stillede spørgsmål om pantebreve2017-04-14T12:45:27+00:00

FAQ

Hvornår er det relevant at bruge Pantebrevsselskabet?

Når du ønsker et lån i den faste ejendom eller ønsker at købe et hus, hvor din bank eller realkreditinstitut ikke vil hjælpe.

Det kan være

  • Hvis der er tale om et billigt hus i randområderne
  • Du har anden fast ejendom
  • Du eller din ægtefælle/samlever tidligere har været ”økonomisk udfordret”
  • Du har god friværdi i din ejendom, men svingende indtægter – f.eks. egen virksomhed

 

Hvad koster det at låne?

Pantebrevsselskabet har ingen faste prislister. Når vi har gennemgået relevante papirer omkring ejendom og din økonomi indhenter vi et konkret lånetilbud fra vores samarbejdspartnere. Dette tilbud er uden udgift for dig. Ved tilbuddet medfølger alle relevante beregninger om kreditoplysninger, ÅOP og risikomærkning. Det er dyrere, at finansiere sin ejendom med pantebreve end f.eks. med realkreditlån.

 

Hvilke ejendomstyper kan belånes?

Pantebrevsselskabet formidler lån i alle ejendomstyper; Villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, andelsbolig, fritidshuse, blandet bolig/erhverv, erhverv, udlejningsejendomme, samt i visse tilfælde også projektejendomme.

 

Et tilbuddet ”uforpligtende”?

Ja. Et tilbud fra Pantebrevsselskabet er gratis. Du er ikke bundet af noget som helst indtil din accept af tilbuddet. Selv efter accept af tilbuddet, vil du som forbruger være omfattet af en kortere fortrydelsesret.

 

Hvor lang tid tager det at få et lånetilbud?

Når vi har modtaget relevant materiale fra dig vender vi som regel tilbage indenfor 24-48 timer.

 

Hvor meget skal jeg lægge i udbetaling ved køb af hus?

Når vi finansierer køb af fast ejendom skal der lægges en ”sædvanlig” udbetaling. Denne udbetaling udgør som regel omkring 5% af købesummen.

 

Skal jeg vælge fast eller variabel rente?

Valget mellem fast og variabel rente er for mange et svært valg. Som udgangspunkt tilbyder vi lån med fast rente, så du kender din ydelse i hele lånets løbetid. Der kan dog være situationer, hvor en variabel rente er mere relevant, da den variable rente er lavere end den faste. Det kan være hvis lånet skal indfries i løbet af kort tid på grund af salg af ejendommen eller låneomlægning til realkreditlån efter istandsættelse/renovering.

Vælger du variabel rente foretager vi kreditvurderingen ud fra ydelsen for et lån med fast rente.

 

Kan jeg købe hus, hvis jeg er i RKI?

Som hovedregel kan vi ikke tilbyde lån, hvis du er registreret i RKI. Der er dog visse undtagelser, hvis vi skønner at der en ”god forklaring”, hvor registreringen ikke skyldes overforbrug/uansvarlighed.

 

Hvilke dokumenter skal du sende/maile?

For en seriøs behandling af din låneforespørgsel, har vi brug for nogle papirer omkring dig som låntager og om ejendommen. Er der tale om ejerskifte, så vil en salgsopstilling med fotos fra ejendomsmægler være relevant. Herudover har vi brug for din seneste årsopgørelse fra Skat, samt seneste lønsedler.

Da vores vurdering er meget individuel, modtager vi meget gerne en kort beskrivelse af din situation. Det være sig forventninger til fremtiden, tilknytning til lokalområdet eller andet som kunne være relevant til belysning af netop din situation.